DØD I PERSIENMen det var ikke mig, det var livet. Hvilke veje jeg end gik, hvilke jeg end undgik, s endte de her, i denne lykkelige dal, hvorfra der ikke lngere findes nogen udvej, og som alene derfor m vre som ddens sted. Den fyldes af aftenskygger, blidt glider de ned fra de yderste bjerge og dkker skrnterne og de sovende hjorder, der sidder fast p dem som skum. Og blidt trder tinder og kamme frem i natlyset, den ene efter den anden: Verdens ende kulisser. Dd i